LFP Scandinavia sælger produktionsprintere til produktionskunder - Solvente-, UV- og vandbaserede printere. Det er et motto, hvorved LFP styrer alle sine aktiviteter i maskinsalget. I virkeligheden er det i dag underordnet hvilket mærke der står på printerne, det er opgaveløsning der er svaret. Den enkelte kundes produktionsbehov skal dækkes af det udstyr der anbefales - og gerne med lidt fremtidige udvidelsesmuligheder for kunden. Dette er logik for de fleste kunder, da det betyder, at anvendelsen og produktiviteten er centrum for leverandørens anbefaling af muligheder. LFP Scandinavia tilstræber, at være en leverandør, der peger på det rigtige produktionsudstyr, uanset om LFP har produktet i sortimentet eller ej.
I hverdagen, hvor enhver kunde bliver overløbet med gode tilbud på alskens løsninger, er LFP's rolle i dag lidt anderledes. Vi har specialiseret os i produktionsudstyr, og vores ekspertise skal komme kunderne til gavn på tværs af interesser. Dvs. at vi tilstræber at kunne være en reel sparringspartner for vores kunder i alle faser - lige fra workflow over produktionsudstyr, RIP'er, farvestyring, medier, efterbehandling og til slutapplikation. I et sådant sparringsforløb, finder vi ofte den forretningsmæssige rolle LFP kan have i forbindelse med den enkelte kundes behov og løsning, hvorfor denne sparring i virkeligheden bliver to-vejs så begge parter er tilfredse med udfaldet.