Få din service hos LFP Scandinavia - vi samarbejder landsdækkende med forskellige uafhængige serviceorganisationer, bl.a. Infocare A/S og NEM Printer Support.
I samarbejde med disse kan LFP Scandinavia tilbyde service på HP PCer, netværk, servere og printere af alle slags. LFP Scandinavia har længe fået forespørgsler på assistance på problemer som rækker ud over de normale garanti- og serviceordninger. Dette vil vi, i samarbejde med vores partnere, tilbyde alle kunder.
Richardt Biller, Infocare A/S, udtaler at servicen gælder nyt som gammelt udstyr. Ofte er de ældste enheder de sværeste at reparere, ikke kun fordi det kan være svært at finde folk der har serviceret det tidligere, men også fordi det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen for at skaffe råd og sidst, men ikke mindst reservedele.
Vi har samarbejdet med Infocare og NEM Printer Support i flere år, og vi har sammen opgaver inden for alle områder. Naturligvis kender de fleste os for vores tilknytning til printerverdenen - med speciale inden for prepress industrien. Inden for dette grafiske område er det vigtigt, at alle parter forstår hvad det går ud på. Det mener vi, sammen med vores partnere og kunder, at have. Vi kalder det forståelse for løsninger, service og succes.